Onsdag d. 4. februar 2026 kl. 10.00 – 12.00
Sorg og savn
– vi har mistet noget eller nogen, vi holdt af

Ellen Esmarch
Samtaleterapeut og foredragsholder, Hillerød
Sorgen er kærlighedens pris. Det gør ondt at miste. Hvordan finde ny livsglæde efter at have mistet? Og hvordan stå ved siden af og støtte og hjælpe, når én, vi står nær, har mistet?
Onsdag d. 11. februar 2026 kl. 10.00 – 12.00
Hvad håber vi på?

Jens Ole Christensen
Pens. præst, Hillerød
I folkekirken taler mange om, at det er kirkens opgave at give mennesker håb i den nuværende krisetid. I statsministeriet taler departementschef Barbara Bertelsen om at “håb er ikke nogen strategi”
Denne formiddag vil handle om hvad håb er, og hvordan det kristne håb adskiller sig fra almindelig optimisme”
Onsdag d. 18. februar 2026 kl. 10.00 – 12.00
Hospicetanken, omsorg for døende

Helene Sejergaard
Sygeplejerske, Diakonisse-stiftelsens Hospice, København
Hvad er hospice, og hvad kan den lindrende indsats for alvorligt syge og/eller døende mennesker og deres pårørende?
Hvilke tanker gør mennesker sig, når de ramt af sygdom befinder sig på livets kant?
Hvordan kan håb komme til syne i sådanne livssituationer?
Onsdag d. 25. februar 2026 kl. 10.00 – 12.00
Aktiv dødshjælp og kristent menneskesyn

Leif Andersen
Lektor emeritus, Hvidovre
Medfølelse og omsorg er centrale, kristne værdier. De bør ligge som en drivkraft i os alle. Men hvad nu, hvis de fører os i en gal retning? – fx fører os til drab! Det kan meget vel være det, der sker i disse år: drab på ufødte, drab på gamle, drab på døende. I sidste ende et drab på vores menneskesyn. Alt sammen i medfølelsens og omsorgens navn.