Kursus D – Lutherjubilæum 1517-2017
Luther og Rom i dag
Jørgen Sejergaard
Sognepræst, Karlebo Sogn
Onsdag d. 8. februar 2017 kl. 10.00 – 12.00
Det er velkendt, at Luther og pavens teologer var meget uenige om centrale emner i den kristne tro, særligt de emner, som berører Helligåndens gerning (tro, frelse, helliggørelse osv). Hvor står de to kirkesamfund i dag i de samme spørgsmål?
Luther og Calvin i dag
Kurt E. Larsen
Professor, Menighedsfakultetet, dr.theol.
Onsdag d. 15. februar 2017 kl. 10.00 – 12.00
Der gives en kort redegørelse for holdningerne hos de to reformatorer, tyske Martin Luther, og fransk-svejtsiske Calvin. Derefter vil det blive gennemgået, hvordan forskellen gør sig gældende idag – og hvor i verden man møder henholdsvis arvtagerne fra Luther og Calvin.
Luther og sjælesorg
Dan Månsson
Sjælesørger og foredragsholder, cand. teol. og tidl. sognepræst og landsleder af LM Kids
Onsdag d. 22. februar 2017 kl. 10.00 – 12.00
Sjælesørgeren Martin Luther dengang og nu – refleksioner i et jubilæumsår
Martin Luther reformerede kirken. Kulturelt, politisk, kirkeligt og teologisk fik Luthers tanker stor betydning. En væsentlig – men også ofte overset – faktor i reformationens gennemslagskraft er Luthers sjælesørgeriske kompetence.
Luther evnede at prædike sjælesørgerisk, så hans tilhørere fik hjælp til at leve deres tros- og hverdagsliv. Han skrev breve i overraskende vendinger til mennesker med sjælekvaler, – lang tid før de blev beskrevet af psykologien. Luther udfordrer kirken af i dag til at møde mennesker med en livsnær forkyndelse og samtale, hvor det kristne fællesskab bærer med på hinandens tro og liv.
Luthersk arvesølv
Jens Ole Christensen
Sognepræst, Fredens-Nazaret kirker
Onsdag d. 1. marts 2017 kl. 10.00 – 12.00
På denne sidste dag i Luther-jubilæums-serien vil vi placere benene godt og grundigt i nutiden og spørge:
Hvad har Luther og reformationen særligt at sige til os i vores tid?
Hvor er der elementer hos Luther og i reformationen vi ikke vil føre videre?
Er der ting i den lutherske arv vi skal genopdage?
Og andre vi skal justere?