J.R.R. Tolkien

fh2015-16_Page_06_Image_0001Bent Bjerring-Nielsen, Amager
Lektor på 3K uddannelsen og præst i Amagerbro Frikirke

J.R.R. Tolkien er forfatter til ”Ringenes herre” Vi vil komme ind på inspirationen bag værket, og om Tolkiens selvopfundne sprog og beskrive den verden, man møder i ”Ringenes herre” Der vil være særlig fokus på værkets

relation til kristendommen og den opfattelse af ondskab og ondskabens overvindelse, man møder deri. Foredraget vil også inddrage andre af Tolkiens værker som ”Silmarillion” og ”Hobbitten”.

C.S. Lewis

fh2015-16_Page_06_Image_0002Henrik Højlund, Løsning
Sognepræst

C.S. Lewis er en af det 20. århundredes mest kendte kristne forfattere. Han tog selv en svingom fra ateisme til kristen tro, alt mens han var en opadgående stjerne i den engelske universitetsverden.

Han blev senere verdensberømt for sine børnebøger om landet Narnia, bøger som har solgt mere end 100 mio eksemplarer på verdensplan.

I børnebøgerne ligger hele hans kristne tænkning gemt. Vi skal se nærmere på dette og på personen Lewis.

Kaj Munk

fh2015-16_Page_07_Image_0001Henrik Jul Petersen, Rødovre
Pastor em.

Kaj Munk var både præst, forfatter og dramatiker, og hans liv var og blev dramatisk. Ud fra nogle af Kaj Munks skuespil indkredses det dagsaktuelle og evighedsgyldige.
Der spørges i foredraget om Kaj Munk har bud til os i dag.

 

F.M. Dostojevskij

Christian Fink Tolstrup, Holte
Sognepræst

F.M. Dostojevskij er måske en af Ruslands bedst kendte forfattere. Samtidig er han blevet kaldt den største teolog i den Ortodokse kirke, uanset at han ikke er teolog men forfatter. Hans forfatterskab er præget af en slags legende undersøgelse af hvad det vil sige at være menneske, så forskellige som vi er. Dostojevskijs tanke og tone er ofte dyb og eftertænksom, men kan også være både munter, humoristisk, plat eller opløftende. Vi vil prøve at få færten af noget af det der ligger ham mest på sinde og se eksempler på de forskellige temaer og tanker han tager op, både alment menneskelige og specifikt kristne.

Hør undervisningen

Undervisningen kan downloades ved at højreklikke på dem og vælge “Gem link som… ” eller lignede.