Baggrund og historie
Tæt ved Nørreport Station i København ligger missionshuset Bethesda i Rømersgade, som danner den vestlige afgrænsning af Københavns gamle grønttorv, den nuværende Israels Plads, hvor Torvehallerne i dag ligger. Den markante, kirkelignende røde murstensbygning er opført 1882 efter tegning af arkitekt Ludvig Knudsen for Kirkelig Forening for Indre Mission i København.
Forløberen for Indre Mission i Danmark var en lægmandsbevægelse, der blev stiftet i 1853. Den havde rødder i den vækkelse, der begyndte i slutningen af 1700-tallet og særligt i begyndelsen af 1800-tallet, som var inspireret af pietismen.
Men kort efter stiftelsen sluttede også en del præster sig til bevægelsen. De deltog aktiv i arbejdet og i bestyrelse, og dermed var bevægelsen nu både en lægmand- og præstebevægelse. Den blev i 1861 stiftet som Kirkelig Forening for den Indre Mission, i Stenlille på Sjælland.
Bevægelsen bredte sig hurtigt til både de kredse, der var under indflydelse af ikke bare til kirkens egen folk men især til “almindelige” mennesker, der nok var døbte, men som ikke troede på evangeliet og som levede et liv uden kontakt til kirken. I 1865 stiftedes en særlig københavnsk afdeling af Indre Mission fordi mange troende fra folkekirken så den åndelige nød og mente at arbejdet med at missionere her var hårdt tiltrængt i storbyen.
Foreningen blev stiftet 1865 under ledelse præsten Rudolf Frimodt, men det var først i hans efterfølger, den senere biskop Harald Steins formandstid 1880-86, der rigtig kom gang i foreningens arbejde, og i 1882 blev det store missionshus Bethesda opført. Under præsten Harald Steins ledelse ændrede bevægelsen sig og blev mere social og åben for kultur. Herfra udgik talrige initiativer dels til kristen mission i København, dels til oprettelse af institutioner, der hjalp og støttede børn og unge, fattige og syge, heriblandt vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, søndagsskoler, KFUM og KFUK, Magdalenehjemmet, Mariaforbundet, Kirkens Korshær m.m.
