Grundtvig

Henrik Jul Petersen
Pastor em.

Onsdag d. 22. november 2017 kl. 10.00 – 12.00

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) lod sig gang på gang påvirke af tidens tanker i næsten et århundrede, for så at revidere dem til et nyere syn, som så alligevel viste sig at have samme kærne: “Det levende ord“ både i kristelig og folkelig forstand.

D.G. Monrad

Birgitte Kjær
Lærer

Onsdag d. 29. november 2017 kl. 10.00 – 12.00

  • D. G. Monrad (1811-1887) fik en livshistorie, der spænder meget vidt:
  • Fra ulykkelig barndom over splittet ungdom til
    solidt og godt familieliv – og videre til hustruens sygdom og død, nyt ægteskab og bekymringerne for de voksne børn.
  • Fra kristent barn, tvivlende teenager, troende ung, ikke-kristen voksen og endelig frem til rodfæstet kristentro.
  • Fra forfatter af Grundloven til ansvar for Danmarks nederlag i 1864.
  • Fra landsbypræst til biskop.

Som sit åndelige testamente har Monrad efterladt os en prædikensamling og en bog om bøn. De vidner om, at erfaren mand er god at gæste!

Søren Kierkegaard

Christian Fink Tolstrup
Sognepræst, tidl. medarbejder ved Søren Kierkegaard Forskningscenter, cand. teol.

Onsdag d. 6. december 2017 kl. 10.00 – 12.00

Søren Kierkegaards forhold til kirken er først og fremmest kendt for det voldsomme opgør med kirken, hvor han fandt på udtrykket ’Levebrødspræster’. Hans betoning af begrebet ”hiin enkelte” synes ikke at levne meget plads til fællesskabet og menigheden i kirken. Hvilken plads – om overhovedet nogen – har kirken i Kierkegaards forfatterskab og teologi? Og er det en svaghed eller en styrke ved hans kristendomsforståelse? Hvad er på spil i hans kristendomsforståelse?

Vilhelm Beck

John Ørum Jørgensen
Paster em. – formand for IMs Hovedbestyrelse 1979-85

Onsdag d. 13. december 2017 kl. 10.00 – 12.00

I 1853 dannedes den første indremissionsforening, men efter 8 år måtte man opgive arbejdet. Den 13. september 1861 holdt man en generalforsamling, der endte med skænderi og opløsning. En ny forening Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark blev til. Vilhelm Beck var indbudt til mødet som gæst. Jeppe Aakjær har beskrevet den videre udvikling således: “Efter 8 års vedholdende knirken var missionsdrochen kørt aldeles fast. Da kom der en ung kapellan ude fra Uby, hvem man hidindtil kun havde kendt som lystig deltager i studentergemytligheden I København. Han lagde sin høje hat og sine handsker fra sig, bad et Fadervor, spyttede i hænderne og trak så missionskarossen ud af skidtet, så det sprøjtede til alle sider!
Denne Vilhelm Beck er en af 1800-tallets mest betydningsfulde personer. Hans betydning rækker frem til i dag. Han var en spændende person med mange facetter, og en blændende prædikant, som samlede store skarer om sin forkyndelse. Beck havde en egen humor, der kunne være med til at løse op for de mange vanskeligheder, han som leder af en meget stor folkebevægelse kom til at stå i.